Whistleblowerordning for dårlig e-learning

Har du oplevet e-learning-kurser som har været spild af din tid?

Er du  blevet udsat for dumme  multiple choice spørgsmål eller animerede videoer der talte ned til dig?

Er du blevet udsat for uvarslet overdreven gamification om brandsikkerhed eller andre emner?

Med andre ord...

Har du fået nok af dårlig e-learning?

Så er du kommet til det rette sted. 

Vi har oprettet Whistleblowerordningen for dårlig e-learning for at give dig en mulighed for at indberette disse forhold anonymt.

Hvad kan du indberette?

Spild af tid: Kedelige kurser, der ikke forbedrer dine færdigheder eller viden.

Chikane: Erfaringer med konstante email rykkere.

Tvang: E-learning med låst navigation der feks kræver at du ser en videoer færdig  før du må fortsætte.

Unødvendige/Dårlige Quizzer: Quizzer, der ikke tester relevant viden eller færdigheder.

Overdreven Gamification: Kurser, hvor spilelementer overtager den egentlige læringsproces.
 

Lars: "Så klikkede jeg bare, næste, næste, næste - uden at læse det "

Interviewer: "Hvorfor gjorde du det?"

 

Lars: "For at spare tid og komme hurtigt igennem så jeg kunne passe mit job. Det gav jo ingen mening at bruge tid på det.

 

Interviewer: "Hvorfor sagde du ikke noget til nogen?"

Lars: "Jamen, det gjorde jeg også. Jeg spurgte rigtig mange af mine nye kolleger, og de sagde bare, at de også klikket næste, næste, næste - og bare ladet som om, at de havde forstået det."

Interviewer: "Og så sagde du ikke mere?”

Lars: "Jo. Efter nogle uger hvor jeg havde ignoreret de der rykkermails, man får med beskeden: ”Du mangler at gennemføre obligatorisk e-learning” så var der en der ringede til min chef.  

Og så sagde jeg til ham, at det havde jeg ikke tid til – ikke hvis jeg skulle passe mit arbejde.  At det ville jeg ikke. 

Og så sagde han til mig, at vi skulle aftale at ”det havde jeg aldrig havde sagt til ham”. Så det blev vi enige om at tie stille med det."

Men han pressede mig alligevel – nok fordi hans chef pressede ham, så jeg tog en eftermiddag -  jeg tror det tog mig to-tre timer - hvor jeg ræsede igennem resten af deres materiale - uden at læse det. Og så slap jeg for yderligere tiltale.” 

Interviewer: "Jamen, hvorfor gjorde du det? Kunne du ikke godt se, at det var forkert?"

Lars: "Jo, Men jeg ville jo bare gerne passe mit nye arbejde. Bidrage med værdi. Og så komme videre…"

Interviewer: "Hvornår vidste du først, at der var noget galt?"

Lars: "Jamen, i starten var alting godt. Jeg havde lige fået mit drømmejob. 

Men allerede dagen efter jeg havde fået min computer, fik jeg en mail, hvor der stod, at jeg skulle tage en hel masse forskellige e-læringskurser inden 30 dage. 

Blandt andet et kursus om basal IT-sikkerhed. Men jeg har altså arbejdet med IT-sikkerhed i 20 år, så jeg ved alt, hvad der er værd at vide om det."

Interviewer: "Var der mere?"

Lars: "Ja, Jeg skulle også læse 93 SOP'er, som er sådan nogle dokumenter på mellem en og to sider der fortæller hvordan man bør handle.   Jeg skulle skrive under på, at jeg havde læst og forstået dem, men de gav jo ingen mening. Der er åbenbart ingen der bruger dem i praksis – og der var mange der slet ikke var relevante for mig. Så det føles ret dumt at bruge tid på. 

Jeg fik for eksempel en om vores bogføringssystem, fordi det var et IT-system, og jeg arbejder med IT-sikkerhed. Nogen har nok tænkt ”IT” og ”IT” – same same – men jeg kommer aldrig til at bruge vores bogføringssystem – jeg er IT arkitekt  og arbejder med programmører – jeg bogfører ingenting.

Interviewer: "Hvorfor gør du det her?

Lars: "Jamen…. Jeg får jo aldrig den tid tilbage, men jeg håber bare at de lærer så andre ikke skal gå igennem det samme som mig.”

E-learning Selvhjælpsgruppe

Lider du af senfølger efter at have været udsat for elendig elearning?

Så kan du få hjælp i vores e-learning selvhjælpsgruppe.

Meld dig ind via linkedIn. 

 

Hvem står bag whistleblowerordningen for dårlig e-learning?

Dette site er oprettet af elearningspecialist som et led vores i mission om at fjerne kedelig e-learning fra jordens overflade. Vi udvikler, og holder kurser om, digital læring med adfærdsdesign. 

Ps. Vi er kede af hvis vi skuffer dine forhåbninger om en rigtig whistleblowerordning for dårlige e-learning.